Afdøde.dk: Dødsannoncer i Danmark – Find døde personer

Der er en dag, hvor man har brug for at vide, om en bestemt person er død – måske en gammel slægtning, en tidligere kollega eller en person fra fortiden. Heldigvis findes der både offentlige registre og private tjenester, der kan hjælpe med at finde den slags oplysninger. CPR-registret, Sundhedsdatastyrelsen og sider som afdøde.dk dækker hver deres del af behovet, men de fungerer ikke altid på samme måde.

Største medie for mindesider: afdøde.dk · Officielt register: CPR-registret · Dødsårsagsregister: Sundhedsdatastyrelsen · Anmodning via: Borger.dk

Tabellen viser de vigtigste offentlige kilder og deres kontaktpunkter for dødsoplysninger i Danmark.

Hvor kan jeg se dødsakter?

Når man leder efter dødsoplysninger i Danmark, er der to hovedspor: offentlige registre og private mindesider. De offentlige registre giver autoritative oplysninger, mens private sider som afdøde.dk giver et mere personligt billede gennem mindeord og fotos.

Afdøde.dk som primær kilde

Afdøde.dk er Danmarks største online medie for mindesider og dødsakter (Dokument 24). Platformen fungerer som et samlingssted, hvor pårørende kan oprette mindesider, tænde lys og dele nekrologer. Siden indeholder aktuelle dødsfald fra hele landet og giver mulighed for at søge efter specifikke personer.

Andre sider som begravelsedanmark.dk

Begravelsedanmark.dk og dødsakter.dk er alternative platforme, hvor man kan finde aktuelle dødsakter og mindeord (Dokument 24). Disse tjenester indsamler annoncer fra forskellige aviser og kirkelige kilder, så man kan få et samlet overblik over dødsfald i et geografisk område.

Det praktiske resultat er, at kombinationen af landsdækkende og lokale kilder giver de bedste chancer for at finde den ønskede information.

Hvor kan man se alle dødsfald i Danmark?

Det officielle svar er CPR-registret, som indeholder oplysninger om alle personer, der bor eller har boet i Danmark siden 1968. Registret rummer data om cirka 11,4 millioner personer, heraf knap 6,1 millioner nulevende (CPR.dk).

Offentlige registre

CPR-registret er den primære officielle kilde til dødsoplysninger. Når en person dør i Danmark, udfylder en læge en dødsattest, som derefter registreres i systemet (Borger.dk). Sundhedsdatastyrelsen administrerer desuden Dødsårsagsregistret, der indeholder oplysninger om dødsårsager.

Private annonceringsplatforme

Private platforme som afdøde.dk og Politikkens database fungerer som supplement til de officielle registre. Disse sider giver adgang til mindesider, nekrologer og dødsakter, men de opdateres ikke nødvendigvis lige så hurtigt som CPR-registret.

Konsekvensen er, at CPR-registret dækker langt flere tilfælde end de private tjenester kan opdatere.

Hvor kan man søge om en person er død?

Der er flere måder at søge efter afdøde personer på, afhængigt af hvilke oplysninger man har til rådighed og hvad man præcis leder efter.

Anmodning via Borger.dk

For at søge efter afdøde i CPR-registret skal man oplyse enten navn og adresse, navn og fødselsdato, eller navn og CPR-nummer (Dokument 24). Søgning via Borger.dk kan foretages fra hvilken som helst kommune, da systemet søger på tværs af alle kommuner.

CPR-registret via slægtsforskere

Danske Slægtsforskere og lignende organisationer tilbyder vejledning i, hvordan man søger i CPR-registret. Prisen for en officiel søgning er 101 kr. i 2026, steget fra 98 kr. i 2025 (Legal Desk).

Hvordan finder man oplysninger om døde personer?

Processen afhænger af, hvornår personen døde, og hvilke oplysninger man har til rådighed. Her er en trin-for-trin guide.

TestaViva metode

TestaViva anbefaler at starte med at indsamle så mange grundoplysninger som muligt: fuldt navn, fødselsdato, sidst kendte adresse og eventuelt CPR-nummer (TestaViva). Hvis man ikke har CPR-nummeret, kan man søge med navn og fødselsdato.

Legal Desk trin

Legal Desk vejleder i, hvordan man anvender Borger.dk til at anmode om oplysninger fra CPR-registret. Tjenesten understreger, at man skal være opmærksom på, at visse oplysninger kan være beskyttet af navne- og adressebeskyttelse (Legal Desk).

Sådan gør du trin for trin

1. Samle grundoplysninger om den afdøde: navn, fødselsdato, eventuelt CPR-nummer
2. Gå til Borger.dk og vælg “CPR og folkeregister”
3. Vælg “Registerindsigt i CPR” og indtast oplysningerne
4. Betal gebyret på 101 kr. (2026)
5. Modtag svar med oplysning om dødsfald og eventuelt dødsdato

Hvis personen døde før 1968-1978, hvor CPR-registret blev indført, kan man i stedet søge om adgang til manuelle registerkort i Statens Arkiver (TestaViva).

Hvilken myndighed har registreret et dødsfald?

Dødsfald registreres automatisk i CPR-registret, når en læge udfylder dødsattesten. Derefter opdateres en række offentlige registre automatisk.

Registreringsproces

Når en person dør, udfylder en læge en dødsattest, som sikrer afdødes identitet og rummer oplysninger om dødsfaldets sted og tidspunkt (Borger.dk). Dødsattesten erstattes nu af Personattesten, som indeholder information om fødsel, navn, civilstand, dødsfald og eventuel begravelse.

Adgang til data

CPR-registret registrerer navn, adresse, eventuel stilling og civilstand (gift, ugift, fraskilt, enke, enkemand, registreret partner, tidligere registreret partner) (Borger.dk). Man kan få at vide gennem CPR-registret, om en person er død, rejst til udlandet eller er umyndig.

Den praktiske konsekvens er, at de fleste søgninger kan klares gebyrfrit gennem den digitale selvbetjening.

Dødsårsagsregister og andre registre

Ud over CPR-registret findes der flere specialiserede registre, som kan give mere detaljerede oplysninger om afdøde personer.

Sundhedsdatastyrelsens registre

Sundhedsdatastyrelsen administrerer Dødsårsagsregistret, som indeholder oplysninger om dødsårsager. Hvis man ikke har fulde navn og CPR-nummer på den afdøde, kan man alternativt bruge oplysninger om navn, fødsels- og dødsdato samt sidst kendte adresse (Sundhedsdatastyrelsen). Legaliseringen af dødsattest kan laves på dansk, engelsk eller tysk.

Slægtsforskningsdatabaser

FamilySearch og MyHeritage giver adgang til omfattende internationale databaser med oplysninger om afdøde personer (TestaViva). Disse tjenester er særligt nyttige for personer, der døde før CPR-registrets indførelse.

Mønsteret viser, at de officielle kilder giver størst dækning, men private platforme kan supplere med personlige detaljer.

Ekspertperspektiver

Forskellige eksperter har udtalt sig om brugen af registre og tjenester til at finde afdøde personer i Danmark.

Det er vigtigt at huske, at CPR-registret primært er designet til at identificere levende personer. Oplysninger om afdøde er sekundære, men de er stadig tilgængelige for autoriserede søgninger.

– CPR.dk (offentlig myndighed)

For slægtsforskere er de manuelle registerkort i Statens Arkiver uvurderlige. Mange personer, der døde før 1968, findes simpelthen ikke i det elektroniske CPR-register.

– TestaViva (slægtsforskningsvejledning)

For slægtsforskere og pårørende, der leder efter dødsoplysninger, er mulighederne bedre end mange tror: CPR-registret dækker alle dødsfald siden 1968, mens Statens Arkiver kan hjælpe med endnu ældre data. Private platforme som afdøde.dk giver desuden et mere personligt billede gennem mindeord og fotos, som de officielle registre ikke tilbyder.

Relateret læsning: Jordemoder mellem liv og død · Pigen der ikke ville dø

Ofte stillede spørgsmål