Palle Sørensen: Politimorderen bag 4-0

De fleste danskere kender udtrykket “4-0 til Palle” – men færre kender historien bag manden, der gjorde det til et kontroversielt folkeligt udtryk. Palle Sørensen, der i 1965 dræbte fire politibetjente på Amager, afsonede en af de længste fængselsstraffe i nyere dansk historie, og denne artikel følger sagen fra skuddene til benådningen og ser på, hvordan et mord blev til en sproglig reference, der stadig volder debat.

Dræbte betjente: 4 ·
Afson tid i fængsel: 32 år, 7 måneder, 15 dage ·
Benådet af: Justitsministeren (1995) ·
Løsladt: 12. april 1998 ·
Fødselsår: 1927 ·
Dødsår: 2018

Syv nøgleoplysninger om Palle Sørensen, fra fødsel til død – et mønster af en usædvanlig lang straf og en sag, der stadig lever i sproget.

Hvor længe var Palle Sørensen i fængsel?

Hvordan blev straffen afsonet?

• Palle Sørensen afsonede 32 år, 7 måneder og 15 dage – en af de længste fængselsstraffe i nyere dansk historie, ifølge TV 2 Nyheder (dansk nyhedsmedie).
• De første ti år blev afsonet i isolation, oplyser TV 2 Nyheder.
• Dommen blev stadfæstet af Højesteret den 24. august 1966, ifølge Drabssager.dk (dansk drabsregister).

Hvilke benådningsforsøg var der?

• Benådningen kom i 1995, efter ansøgning og vurdering af risiko, oplyser Politi.dk (Politimuseet).
• Ved benådningen var han 71 år gammel og havde afsonet næsten 33 år, ifølge Politi.dk.
• TV 2 betegner ham som den dansker, der har siddet længst fængslet i nyere tid, jf. TV 2 Nyheder (dansk nyhedsmedie).

Implikationen: Benådningen var ikke en automatisk rettighed, men en konkret vurdering af, om en 71-årig mand stadig udgjorde en fare. Kriminalforsorgens praksis i sådanne sager fik her en prøvesten.

Hvorfor må man ikke sige 4,0 til Palle?

Hvad betyder udtrykket “4-0 til Palle”?

• Udtrykket henviser til, at Palle Sørensen skød fire betjente – som i en sportskamp hvor stillingen er 4-0, forklarer LocalEyes (lokalt nyhedsmedie).
• TV 2 bekræfter forbindelsen til drabene i 1965, jf. TV 2 Nyheder (dansk nyhedsmedie).

Hvorfor er det kontroversielt?

• Det opfattes som respektløst over for ofrene, deres familier og politietaten, skriver TV 2 Nyheder.
• Straffen for at sige det kan være en bøde eller fængsel for ærekrænkelse, oplyser LocalEyes.

Det betyder, at udtrykket ikke bare er et sprogligt kuriosum, men et juridisk minefelt, hvor uvidenhed ikke er en undskyldning.

Hvor mange betjente skød Palle Sørensen?

Hvad skete der den 18. september 1965?

• Palle Sørensen dræbte fire politibetjente på Amager med 15 skud fra en FN-pistol, skriver Politi.dk (Politimuseet).
• Det var første gang i Danmarkshistorien, at fire betjente blev myrdet af én person, bekræfter Drabssager.dk (dansk drabsregister).
• Han meldte sig selv på Politigården søndag den 19. september 1965 og tilstod i grundlovsforhør den 21. september, ifølge Politi.dk.

Hvorfor skød han betjentene?

• Motivet er ikke endeligt fastlagt; der spekuleres i tidligere konflikter med politiet og en mulig plan om røveri, men der foreligger ingen officiel forklaring, oplyser Drabssager.dk.

Mønsteret: Sagen ændrede dansk politis trusselsbillede radikalt. Ifølge DR (Danmarks Radio) betød drabene, at danske politibetjente fremover skulle bære våben på patrulje.

Er Palle Sørensen løsladt?

Hvornår blev han løsladt?

• Palle Sørensen blev løsladt 12. april 1998 efter benådning, jf. Politi.dk (Politimuseet).
• Han blev benådet den 4. maj 1998 ifølge Politi.dk – datoen for selve benådningsdokumentet.

Hvor boede han efter løsladelsen?

• Han flyttede til Sverige, oplyser TV 2 Nyheder (dansk nyhedsmedie).
• Han døde 1. februar 2018 i Sverige, bekræfter TV 2 Nyheder.

Hvad det betyder: Løsladelsen var betinget af prøveløsladelse og flytning til udlandet. For danske myndiheder var det en måde at sikre, at han ikke blev et offentligt omdrejningspunkt i Danmark.

Hvem benådede Palle Sørensen?

Hvorfor blev han benådet?

• Justitsministeren benådede Palle Sørensen i 1995, oplyser Politi.dk (Politimuseet).
• Beslutningen blev truffet efter ansøgning og en vurdering af, at han ikke længere udgjorde en fare – han var 71 år og havde afsonet næsten 33 år, ifølge Politi.dk.

Hvilken betydning havde benådningen?

• Benådningen førte til prøveløsladelse i 1998, skriver Politi.dk.
• Den satte fokus på vilkårene for livstidsdømte i Danmark – især spørgsmålet om, hvorvidt “livstid” reelt betyder livstid, eller om der er en vej tilbage, kommenterede DR (Danmarks Radio) i forbindelse med sagen.

Implikationen: Benådningen blev et præcedens for efterfølgende livstidsdomme. Den viste, at selv den længste straf kunne afkortes – men kun efter en individuel og grundig vurdering.

Tidslinje over Palle Sørensens liv og sag

• 26. marts 1927: Palle Sørensen fødes i København.
• 18. september 1965: Dræber fire betjente på Amager (Politi.dk).
• 1965: Idømmes livstidsstraf (Politi.dk).
• 1995: Benådes af justitsministeren (Politi.dk).
• 12. april 1998: Løslades fra fængsel (Politi.dk).
• 1. februar 2018: Dør i Sverige (TV 2 Nyheder).

Kort sagt: Tidslinjen viser en sag, der strakte sig over 53 år fra forbrydelse til død – med en straf, der var blandt de længste i Danmark, men som alligevel endte med benådning. For kriminalforsorgen er sagen et studie i, hvordan ekstreme straffe kan administreres humanitært.

Denne opdeling viser, at selv i en grundigt dokumenteret sag er der huller, som kun uafhængig research kan udfylde.

Disse to perspektiver – fra politiets og justitsministeriets side – understreger, at sagen havde vidtrækkende konsekvenser for både sikkerhed og retspraksis.

For den danske offentlighed står Palle Sørensen som et symbol på, hvordan en enkeltstående forbrydelse kan farve sproget i årtier. Udtrykket “4-0 til Palle” lever videre – men konsekvensen for dem, der bruger det uden at kende historien, kan være en straf for ærekrænkelse. For politiets myndigheder er sagen en påmindelse om, at trusselsbilledet ændrede sig for altid i 1965, og at sikkerhedsforanstaltninger i dag er direkte afledt af den nat på Amager.

Ofte stillede spørgsmål

Disse spørgsmål dækker de mest almindelige nysgerrigheder omkring Palle Sørensen – både om forbrydelsen, straffen og den sproglige arv.

Relateret læsning

• Peter Nielsen: Hvem er han? Dødsdom, digter, musiker og mere – endnu en markant dansk kriminalsag med ekstrem straf og efterfølgende clemency.
• Dennis Knudsen: Frisør, makeupartist og dom – en dansk person med bemærkelsesværdig retssag og fængselsdom.

Begge artikler udforsker danske straffesager, der har formet offentlighedens opfattelse af retfærdighed og straf.